Den internationale producent af forbrugsgoder Henkel er endnu engang blevet noteret som en af de førende aktører inden for sin sektor i Dow Jones’ indeks for bæredygtighed. Indekset noterer virksomheder, der følger principperne for en bæredygtig udvikling i deres forretningsdrift.
Henkels bæredygtighedsstrategi er førende på internationalt plan, hvilket nu er blevet bekræftet af virksomhedens fornyede notering i markedssegmentet FMCG i Down Jones’ indeks for bæredygtighed (DJSI World). Kun 10 procent af verdens 2 500 største virksomheder har kvalificeret sig til at blive noteret i dette indeks. SAM Indexes GmbH har i ti år vurderet, hvilke virksomheder der hvert år har kvalificeret sig til optagelse i indekset ud fra en række økonomiske, økologiske og sociale kriterier.
“Vi glæder os meget over at modtage denne internationale anerkendelse for vores bæredygtighedsstrategi”, siger Kasper Rorsted, CEO i Henkel. “I vanskelige økonomiske tider er det vigtigere end nogensinde at anerkende bæredygtig udvikling på grund af de muligheder, som det giver. Vi mener, at der er et enormt potentiale for innovationer, der kombinerer ydelse og kvalitet med ansvarlighed over for menneskene og miljøet. Det er vores mål, at Henkel skal være en førende samarbejdspartner, når vi taler om bæredygtighed, for såvel vores industrielle kunder som for detailhandlen og forbrugerne.”