24.02.2011, København
Stærkt årsresultat for Henkel Norden 2010
Melder om salgsvækst på 6,9 procent
Henkels divisioner inden for lim, tætning og overfladebehandling kom sig hurtigt over den kraftige nedgang på markedet i 2009 og præsterede en salgsvækst på 4,0 % (justert for valutaeffekter) i 2010 sammenlignet med det foregående år. Især i industrisegmentet havde man et stærkt år, både hvad angår øget salg og et forbedret kundefokus. Lim til forbrugere og håndværkere klarede sig også godt i kraft af nye lanceringer, fx varemærket Pattex og "No More Nails"-konceptet – et smart alternativ til at bore og hamre, når man skal renovere i hjemmet. I årets løb præsenterede Pattex desuden den nyskabende ”No More Nails Easy Pack” – montagelim i en smart emballage, som gør det muligt at slippe for at bruge limpistol. Varemærket Loctite styrkede sin position yderligere i såvel forbruger- som industrisegmentet. Lanceringen af de nye Loctite-epoxylime i kombination med en imponerende vækst for Loctites superlime styrkede vores markedsledende position yderligere. Varemærkerne Loctite, Plastic Padding og Teroson oplevede en fortsat kraftig udvikling på industrimarkedet.
Henkels varemærker inden for kosmetik – bland andet Schwarzkopf og SYOSS – har i 2010 præsteret positive salgstal og har vundet nye markedsandele. Ifølge dugfriske tal fra AC Nielsen er styling og hjemmefarvning de områder, der har oplevet den største vækst. Stylingsegmentet har vundet markedsandele i hele Norden og er i Sverige gået frem med 2,8 procentenheder*. Henkel bevarer sin førende position inden for hjemmefarvning med en markedsandel på 39,3 %* i Sverige og på 50,3 %* i Danmark. Derudover oplever Henkel en positiv udvikling i forhold til SYOSS – en professionel hårplejeserie, der blev lanceret i sommeren 2009, og som er udviklet af frisører og sælges til en fornuftig pris i detailhandelen. I 2010 har vi udvidet sortimentet med nye stylingprodukter samt hårfarveserien Color, hvilket har gjort SYOSS til det første komplette varemærke inden for segmentet ”professional affordable”. ”SYOSS har været en stor satsning i 2010, og vores investering har givet tydelige resultater. Vi har en stærk fremtidstro på alle vores varemærker og divisioner og forventer, at 2011 bliver et mindst lige så godt år”, kommenterer Campbell Peacock.
Læs mere om resultatet for 2010 på:
http://www.henkel.com/ir
(* Kilde: AC Nielsen: SE - DVH, KICKS & ÅHLENS (Coloration + Styling W5210), DK - DVH/MATAS EXCL. HARDDISCOUNT (Coloration W0411)