26.02.2008, København

 

Schwarzkopf forhøjer omsætningen

Henkel Norden i fortsat stærk vækst

2007 blev endnu et stærkt år for Henkel Norden. Omsætningen er øget med 7 procent sammenlignet med det foregående år. I Danmark har Henkel haft stor fremgang med Schwarzkopf produkter til hårpleje og hårfarvning.
- Vi har været på en fantastisk rejse de seneste år og kan konstatere en kraftig forbedring af omsætning og lønsomhed, siger Campbell Peacock, adm. direktør for Henkel Norden.

Consumer Products er Henkel Nordens næststørste forretningsområde med 46 procent af omsætningen. Her ligger fokus på produkter inden for hårpleje, kropspleje og husholdning. I starten af 2007 lanceredes Gliss i Danmark, en hårplejeserie fra Schwarzkopf, som hurtigt vandt en væsentlig del af markedet.

  • Gliss hårkure besidder i dag hele 24 procent i markedsandele. Schwarzkopf hårfarver har også en stærk position med mere end 42 procent af markedet i Danmark, siger Jens Kramer Kornmaaler, salgsdirektør for Henkel i Danmark. 

Adhesives Technologies er Henkels største forretningsområde med 48 procent af omsætningen. Forretningsområdet er førende på markedet inden for lim, tætningsprodukter og udendørsbehandling med varemærker som Loctite, Teroson, Plastic Padding, Pritt og Ceresit.

Den globale Henkel koncern har i alt øget sin omsætning i 2007 med 2,6 procent til 13,07 milliarder Euro og tilsvarende resultat (EBIT) med 3,5 procent til 1,344 millioner Euro.

“Henkel – A Brand like a friend”. Henkel producerer og udvikler løsninger som gør menneskers liv enklere, bedre og mere behageligt. Henkel arbejder inden for tre områder – vaskemiddel, kosmetik og lim, tætninger samt udendørsbehandling. I regnskabsåret 2007 havde Henkel en omsætning på 13,07 milliarder euro. Henkel Norden AB havde en omsætning på 148 millioner euro. Henkel findes i 125 lande og har 53 000 ansatte verden over.