30.06.2008, København

 

Henkel udpeget som en af verdens mest etiske virksomheder

Henkel, der står bag de velkendte varemærker som Schwarzkopf og Loctite, er blevet hædret for sit omfattende sociale arbejde og er blevet udpeget som en af verdens mest etiske virksomheder af The Ethisphere Institute i New York.

Henkel har skabt en fremgangsrig model for social ansvarlighed (CSR), hvor man giver økonomisk støtte til medarbejdere, der engagerer sig frivilligt i forskellige sociale projekter.

I år har The Ethisphere Institute undersøgt mere end 10.000 virksomheder fra verdens fem kontinenter. Man har udvalgt 93 virksomheder i 33 forskellige brancher. Af disse er Henkel blevet udpeget som en af verdens mest etiske virksomheder inden for kategorien forbrugerprodukter.

– Vi er naturligvis stolte over udmærkelsen og ser den som et bevis på, at vores langsigtede arbejde med social ansvarlighed er lykkedes. Henkel har en unik måde at arbejde med CSR på. I stedet for udelukkende at donere penge til forskellige organisationer støtter vi medarbejdere, som engagerer sig i frivilligt socialt arbejde. På den måde skaber vi et tydeligere engagement og en større stolthed, siger Monica Nygren, informationschef hos Henkel Norden AB og ansvarlig for det nordiske selskabs CSR-arbejde.

Fakta om udnævnelsen som en af verdens mest etiske virksomheder
The Ethisphere Institute har udvalgt de mest etiske virksomheder i forskellige brancher ved at undersøge forskellige kriterier som f.eks. lederskab, samfundsengagement, socialt arbejde, innovation, værdier, omdømme samt deltagelse i samarbejde med eksterne organisationer og myndigheder. Vurderingen er foretaget af en uafhængig ekspertgruppe, som består af professorer fra forskningsinstitutter og universiteter, jurister samt myndighedsrepræsentanter. De deltagende virksomheder har selv indsendt en ansøgning, hvori de beder om at blive vurderet. Læs mere om ”World’s most ethical companies” på www.ethisphere.com.

Fakta om Henkels arbejde for CSR (Corporate Social Responsibility)
I begyndelsen af 90’erne stod Henkel over for den udfordring, som det er at håndtere et stort antal forespørgsler om donationer fra forskellige virksomheder og organisationer. Det var på det tidspunkt, man kom på den ide at støtte frivilligt arbejde i virksomheden. I 1998 blev det såkaldte MIT-initiativ grundlagt. MIT står for Make an Impact on Tomorrow og betyder, at alle medarbejdere i virksomheden kan ansøge om at få støtte til det frivillige arbejde, de udfører i deres fritid. Arbejdet skal have en tilknytning til velgørenhed eller socialt arbejde, der retter sig mod børn og unge. Støtten kan være et økonomisk bidrag til et specifikt projekt eller betalt frihed til at udføre et specifikt frivilligt arbejde. MIT kan fejre sit 10-års jubilæum i år. I denne periode har virksomheden doneret 11,3 millioner euro til 5.875 MIT-projekter over hele verden. Mere end 4.000 medarbejdere har deltaget i frivilligt arbejde i 120 lande. I år har Henkels medarbejdere endvidere mulighed for at ansøge om ekstra støtte på 100.000 euro til et MIT-projekt. Læs mere om Henkels initiativ inden for holdbarhed og social udvikling på www.henkel.dk  og www.henkel.com