Min samling
Collaboration with suppliers

Partnere og leverandører

Et intensivt samarbejde med partnere og leverandører igennem værdikæden er en konkurrencemæssig fordel for Henkel.

At levere innovative produkter og fremme bæredygtighed er to vigtige integrerede dele af vores strategi - og vores partnere og leverandører spiller en vigtig rolle for begge dele. I vores søgen efter nye ideer og vores bestræbelser efter at anvende dem med succes, kigger vi konstant ud over vores egen virksomheds grænser og søger strategiske partnerskaber med en bred vifte af målgrupper.

Henkel har for tiden leverandører og forretningspartnere fra omkring 130 lande. Mere end 70 procent af vores indkøbsvolumen kommer fra lande inden for OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). Men vi lukker også i stigende grad op for nye indkøbsmarkeder i stater, der ikke er OECD-medlemmer. Uanset hvor en leverandør eller forretningspartner kommer fra: Vi forventer af alle, at de opfører sig på en måde, der er forenelig med vores egen virksomhedsetik og værdier. Som følge heraf stiller vi de samme strenge krav til vores leverandører i alle lande. Disse krav omfatter f.eks. leverandørens arbejde med bæredygtighed.

Partnere

Det er Henkels mål at udvikle forskellige slags strategiske partnerskaber med udvalgte partnere for at udfordre vores innovative forretning. Vi udvikler yderligere vækstpotentiale gennem udvidelsen af strategiske partnerskaber.

"Åben innovation" er en vigtig bestanddel i vores forsknings- og udviklingsstrategi. Vi udnytter fuldt ud vores globale R&D-netværk, og medinddragelsen af eksterne partnere såsom universiteter, forskningsinstitutioner, leverandører og kunder i vores innovationsprocesser er af kæmpemæssig betydning for mange af vores produktudviklinger - hvor involveringen af vores kunder i særdeleshed ikke kun er en kilde til nye ideer og en rettesnor, men også tjener til at drive vores forsknings- og udviklingsarbejde fremad.

Leverandører

Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører - og holder en høj standard med hensyn til kvalitet, effektivitet, ansvarlighed og bæredygtighed.

Vores globale indkøb sikrer høj kvalitet og omkostningseffektivitet, som fører til best-in-class produkter til vores kunder. Som vores langvarige forretningsrelationer vælger vi leverandører med det største potentiale med hensyn til innovation og optimering af produktionsomkostninger og logistikprocesser.

Yderligere oplysninger